<iframe src="/scm.html?id=GTM-5KV35QT" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Easee Ladeboks Pris 1600Px

Er du dus med ladestanderen? Bliv helt køreklar

For nogle er det en helt ny – og kompleks – verden, der åbner sig, når de køber en elbil, og det kan vise sig at være en jungle at navigere i opladningsmuligheder, kørselsbehov, software og ikke mindst el-aftalen.

Det kører derudad for salget af elbiler, og det rejser helt naturligt spørgsmålet om opladning – noget som ikke alle tænker over som det første, når man beslutter at få en elbil. Lademarkedet er tilmed komplekst, og det store udvalg af leverandører giver ikke et nemmere overblik over, hvilken ladeaftale, der bedst passer til den enkeltes behov.

De behov har de hos energiselskabet Energi Fyn gjort meget ud af at kortlægge og tilbyde løsninger til – også behov, som elbilsejerne måske ikke vidste, de havde.

Det kommer bag på mange, at der kan opstå et behov for hjælp, når bilens teknik skal tale sammen med ladeboksens software – enten derhjemme eller når man er på farten.

Det er vigtigt for os, at vores kunder føler sig trygge. Derfor lancerer vi nu udvidet dansk døgnsupport til vores ladeløsning, så man som kunde hos os kan ringe dag og nat og få kompetent og tryg rådgivning. Også en lørdag aften klokken 23:17, hvor bilen ikke vil lade.

Finn Andersen, kommerciel direktør, Energi Fyn

96% af elbilsejerne tilhører én af to grupper

Ifølge Finn Andersen viser Energi Fyns undersøgelse, at man kan dele elbilsejerne op i to grupper. 67% er meget teknisk interesserede og bruger gerne tid på selv at få teknikken til at fungere. Imidlertid er der 29%, som har brug for ekstra hjælp til at blive godt kørende.

Sat på spidsen så har du dem, der er født digitalt nysgerrige med et naturligt flair for tekniske løsninger, og på den anden side har du dem, der ikke finder softwaren helt så intuitiv at bruge, eller som ikke har lyst til at bruge tid på at sætte sig ind i smarte indstillinger.

Men et fællestræk er, at nye kunder ikke spørger ind til supportmuligheder, for man overvejer ikke, at det kan blive nødvendigt. Det viser sig dog, at man på tværs af de to grupper pludselig kan få brug for ekstra laderådgivning, fordi der er mere teknik at forholde sig til, når man kører på el end på benzin. Og det er her vores rådgivning og udvidede support er en stor hjælp.

Finn Andersen, kommerciel direktør, Energi Fyn

Ladeboksen bliver købt på bagkant

Det er dog ikke kun det mulige supportbehov, som kan komme bag på elbilsejerne. Ifølge Energi Fyns ladeteam er der flere, der tager stilling til opladning på bagkant – og nogle endda først, når bilen er leveret.

Men ifølge Finn Andersen kan det give rigtig god mening at sætte sig grundigt ind i lademulighederne.

En ting er at ende med at have ekstra brug for hjælp, når bilen er leveret, og ladeboksens software måske driller. Noget andet er besparelsespotentialet i at kende sit kørsels- og forbrugsmønster. Der kan være mange penge at hente ved at købe sin ladeløsning hos sin el-udbyder. Vi tilbyder for eksempel fuld refusion af elafgiften, hvis man er elkunde hos os. Og det kan betyde meget for elregningen.

Finn Andersen, kommerciel direktør, Energi Fyn

Tal fra tidligere undersøgelser i 2022 viser, at 6 ud af 10 personer udelukkende lader derhjemme, og at 86% af danskerne kører under 100 km om dagen. Ifølge Finn Andersen er det stadig aktuelt i dag.

For mange vil behovet for at lade andre steder end på hjemmeadressen måske ikke være særlig stort i dagligdagen. Alt det er vigtige overvejelser at gøre sig, og man er selvfølgelig altid velkommen at ringe til os og få vejledning, hvis det er svært at få overblik over el-aftaler og lademuligheder.

Finn Andersen, kommerciel direktør, Energi Fyn

Om Energi Fyns 24/7-support
Energi Fyn har et dedikeret team til at yde rådgivning om ladestandere, og udvider nu med døgnsupport til deres kunder.

 Helt konkret vil man kunne vælge mellem to supportmuligheder, når man vælger sin ladeboks: Standard, der uden beregning er inkluderet i alle ladeløsninger, og Standard+, som er et udvidet tilkøb for at sikre en ekstra tryg opstart som ladekunde. Ved begge supportløsninger har man inkluderet 24/7-support blandt en lang række af andre services. Se dem her

Seneste nyt

Easee Installation
Nyhed

Sådan går det med elnettet, når der kommer flere elbiler på vejene

1 million elbiler på vejene i 2030. Sådan lyder den politiske ambition. Men er elnettet rustet til den store omstilling, eller går Danmark i sort, når flere og flere vælger grønt? Bliv klogere her.
Læs nyheden
Dreng 850X600
Klumme

Vinter, kulde og højere elpriser

Vi har taget hul på vinteren. Det er blevet koldt, og måske har du lagt mærke til, at prisen på el er steget i takt med, at det er blevet køligere?
Læs klummen
Ladestandere Ladestik Hånd Ur Mobil Telefon 2021
Presse

Mænd over 50 år har givet alle baghjul på elbilsmarkedet - nu kommer den yngre generation op i gear

Den ældre generation har hidtil været den bedst repræsenterede gruppe på elbilsmarkedet, men tendensen ser ud til at ændre sig.
Læs presse­meddelelsen
Vindmølle 850X600
Presse

201.000 kroner til projekter i Munkebo

Energi Fyns Vindmøllepulje har netop uddelt 201.000 kroner til 10 projekter, der skal bidrage til at skabe udvikling i Munkebo.
Læs presse­meddelelsen
Nyheder Julelys 2021
Klumme

Hvad koster det at tænde en lyskæde?

December og årets mørkeste tid nærmer sig med hastige skridt, og vi er nok mange, der gerne vil skabe lidt hygge med lyskæder og lidt ekstra udendørs lys. Men ved du, hvad det egentlig koster at tænde en lyskæde?
Læs klummen
DSC03888 Copy 1600Px
Presse

320 fynske børn får en fodboldoplevelse for livet

Drøm dig tilbage til dengang, du var barn. Tænk over, hvor stort det ville være at møde dine fodboldidoler og få lov at spille på grønsværen på Odense Stadion. Sådan en oplevelse venter 320 fynske børn til Energi Fyn Cup i weekenden.
Læs presse­meddelelsen
Easee Ladeboks Pris 1600Px
Presse

Er du dus med ladestanderen? Bliv helt køreklar

For nogle er det en helt ny – og kompleks – verden, der åbner sig, når de køber en elbil, og det kan vise sig at være en jungle at navigere i opladningsmuligheder, kørselsbehov, software og ikke mindst el-aftalen.
Læs presse­meddelelsen