<iframe src="/scm.html?id=GTM-5KV35QT" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden" title="gtm"></iframe>
Ladestandere Ladestik Hånd Ur Mobil Telefon 2021

Mænd over 50 år har givet alle baghjul på elbilsmarkedet - nu kommer den yngre generation op i gear

Den ældre generation har hidtil været den bedst repræsenterede gruppe på elbilsmarkedet, men tendensen ser ud til at ændre sig.

Der bliver talt meget om dem for tiden. Elbilerne. Det skyldes ikke mindst, at salget af elbiler i november har givet de traditionelle biler baghjul. Der er nemlig i perioden solgt flere nye elbiler, end det er tilfældet for det samlede antal nye benzin- og dieselbiler.

Men hvem er det egentlig, der køber dem? Hidtil har ét særligt segment været repræsenteret i markedet. En undersøgelse, som Energi Fyn har lavet, viser, at 69% af elbilsejerne har en alder på 50 år eller derover - og 84% af dem er mænd. De tal er også tydelige i det daglige arbejde med at rådgive kunderne.

Det er klart alderssegmentet på 50 år eller derover, der udgør størstedelen af den kundegruppe, som ejer en elbil.

Maria Varnild, teamleder for ladestander, Energi Fyn

Det kan ifølge Energi Fyns kommercielle direktør, Finn Andersen, forklares ud fra markedets modenhed og ikke mindst, hvad det kræver at købe en elbil.

Elbiler har hidtil været dyre at anskaffe, og ikke alle har luft i budgettet til at lave investeringen. For det er en investering, og selvom udgiften til el-opladningen er markant lavere end prisen for at tanke fossile brændstoffer, har det fortsat krævet en større engangsudgift. Men markedets udvalg og pris giver en god forklaring på, hvorfor vi ser, at det er forbrugere over 50 år, som er hoppet ombord på elbils-vognen.

Finn Andersen, kommerciel direktør, Energi Fyn

Er de yngre forbrugere klar til at overhale?

Selvom det især er mænd fra den ældre generation, der har sat sig bag rettet i de stort set lydløse biler, kommer de yngre forbrugere mere og mere med. På Fyn ligger salget af elbiler i 2023 i omegnen af 7.000 biler, og for omtrent 98% af dem, der køber en elbil, er det et førstegangskøb.

 Hos forhandlerne i Odense ser de et mere nuanceret billede på elbilskøberen. De mærker en stor interesse for elbiler generelt, men alligevel oplever de en forskel på aldersgrupperne. 

Det er ikke kun de ældre, der kommer og er interesseret i elbiler, men det er klart de ældre, der er mere undersøgende og spørger mere ind til, hvilke løsninger omkring opladningen, der passer bedst. Både i forhold til at vælge den optimale løsning på hjemmeadressen, og når man er på langtur. Der er de yngre købere mere ’det gør vi bare’.

Michael Espersen, filialchef for Volkswagen, Audi og Skoda i Odense.

Den forskel kan de nikke genkendende til i Energi Fyns ladeteam.

- Det bliver spændende at følge udviklingen på markedet i 2024. Mange af vores ladestanderkunder fra den ældre generation har taget skridtet mod el-kørsel i flere trin, hvor de måske er startet mere forsigtigt med en plug-in hybridbil. Derefter har de så lavet skiftet videre til en bil, der udelukkende er drevet af el, hvorimod den yngre gruppe springer direkte ud i at skifte fra en benzin- eller dieselbil til en elbil.

- Derudover er den ældre generation meget optaget af det økonomiske aspekt, hvor de sammenligner med benzinkvitteringer, de har fra deres tidligere bil. For den yngre generation mærker vi meget mere interessen for klimadelen ved opladningen. Her er prisforskellen helt klart også en faktor, men klimadelen fylder meget mere i bevidstheden hos den gruppe.

Maria Varnild, teamleder for ladestander, Energi Fyn

Seneste nyt

Easee Installation
Nyhed

Sådan går det med elnettet, når der kommer flere elbiler på vejene

1 million elbiler på vejene i 2030. Sådan lyder den politiske ambition. Men er elnettet rustet til den store omstilling, eller går Danmark i sort, når flere og flere vælger grønt? Bliv klogere her.
Læs nyheden
Dreng 850X600
Klumme

Vinter, kulde og højere elpriser

Vi har taget hul på vinteren. Det er blevet koldt, og måske har du lagt mærke til, at prisen på el er steget i takt med, at det er blevet køligere?
Læs klummen
Ladestandere Ladestik Hånd Ur Mobil Telefon 2021
Presse

Mænd over 50 år har givet alle baghjul på elbilsmarkedet - nu kommer den yngre generation op i gear

Den ældre generation har hidtil været den bedst repræsenterede gruppe på elbilsmarkedet, men tendensen ser ud til at ændre sig.
Læs presse­meddelelsen
Vindmølle 850X600
Presse

201.000 kroner til projekter i Munkebo

Energi Fyns Vindmøllepulje har netop uddelt 201.000 kroner til 10 projekter, der skal bidrage til at skabe udvikling i Munkebo.
Læs presse­meddelelsen
Nyheder Julelys 2021
Klumme

Hvad koster det at tænde en lyskæde?

December og årets mørkeste tid nærmer sig med hastige skridt, og vi er nok mange, der gerne vil skabe lidt hygge med lyskæder og lidt ekstra udendørs lys. Men ved du, hvad det egentlig koster at tænde en lyskæde?
Læs klummen
DSC03888 Copy 1600Px
Presse

320 fynske børn får en fodboldoplevelse for livet

Drøm dig tilbage til dengang, du var barn. Tænk over, hvor stort det ville være at møde dine fodboldidoler og få lov at spille på grønsværen på Odense Stadion. Sådan en oplevelse venter 320 fynske børn til Energi Fyn Cup i weekenden.
Læs presse­meddelelsen
Easee Ladeboks Pris 1600Px
Presse

Er du dus med ladestanderen? Bliv helt køreklar

For nogle er det en helt ny – og kompleks – verden, der åbner sig, når de køber en elbil, og det kan vise sig at være en jungle at navigere i opladningsmuligheder, kørselsbehov, software og ikke mindst el-aftalen.
Læs presse­meddelelsen